Electrolux udvider samarbejdet med Cornerstone OnDemand for at leve op til behovene for global talent management
Get Started
Contact Us

Electrolux udvider samarbejdet med Cornerstone OnDemand for at leve op til behovene for global talent management

 

KØBENHAVN – 11. oktober 2016 Cornerstone OnDemand (NASDAQ: CSOD) kan i dag annoncere, at Electrolux, ledende global producent af hvidevarer, udvider brugen af Cornerstones cloud-baserede software-løsninger til talent management for bedre at kunne leve op til deres virksomhedsstrategi.

Electrolux, der har brugt Cornerstone Recruiting i mere end et år, planlægger at benytte sig af de mange muligheder i Cornerstones talent management-pakke. Dette indebærer implementering af løsninger til ledelse af læring og uddannelse, performance management, successionsplanlægning og belønningssystemer, såvel som brugen af Cornerstone Link - softwarevirksomhedens nyligt lancerede løsning til håndtering af persondata.

Electrolux, som har hovedkvarter i Stockholm, er verdensleder inden for hvidevarer til privat og professionel brug. Hvert år sælger de mere end 60 millioner produkter til kunder i mere end 150 lande. Electrolux er kendt for sit fokus på konstant produktinnovation og ønsker nu at implementere en ligeledes innovativ tilgang til talent management på tværs af sine globale foretagender.

Global tilpasning hos Electrolux

Efter en succesfuld implementering af Cornerstone Recruiting planlægger Electrolux nu som næste trin at introducere Cornerstones talent management-pakke for alle lønnede ansatte, region for region. Forbedringer af de nuværende talent management-løsninger vil inkludere:

●      Samlede medarbejderdata på globalt niveau. Ved at bruge Cornerstone Link får Electrolux et globalt register over medarbejderdata, hvilket giver en bedre synlighed af deres organisering og mulighed for at foretage bedre beslutninger i virksomheden.

●      Forbedrede muligheder for læring og udvikling. Via Cornerstone Learning kan Electrolux-medarbejderne få adgang til vigtig læring, og samtidig deltage i håndplukkede udviklingskurser.

●      Effektivt belønningssystem. Cornerstone Compensation giver afdelingslederne adgang til en intuitiv årlig evalueringsproces af lønninger, hvilket vil lette Electrolux’ præstationsbaserede belønningssystem.

●      Konsekvent og samlet billede af præstationer. Cornerstone Performance og Cornerstone Succession understøtter udførelsen af strategier via tydelig kobling af målsætninger, kontinuerlig feedback og udviklingsplaner, der er i overensstemmelse med fremtidige behov for virksomheden.

Kommentarer:

“I løbet af de seneste 18 måneder har vi arbejdet sammen med Cornerstone om at gøre implementeringen af vores rekrutteringsmodul til en succes,” siger Andreas Olofsson, vice president for HR Projects, Group HR, Electrolux.

“Nu ser vi frem til en periode med tæt samarbejde og partnerskab, hvor vi skal udvikle de andre funktionaliteter inden for talent management, så vi kan støtte vores ledere og føre vores virksomhedsstrategier ud i livet.”

“Electrolux har en klar strategi om at støtte deres medarbejdere i deres udvikling, såvel som virksomheden generelt, ved at bygge et bedre fundament for de globale HR-processer ved at bruge vores samlede løsning,” siger Vincent Belliveau, executive vice president med ansvar for Europe, Mellemøsten og Afrika (EMEA) hos Cornerstone OnDemand.

“Det glæder os at kunne levere en løsning, der ikke blot lever op til Electrolux’ HR-teams og virksomhedslederes behov, men også vil være med til at hjælpe medarbejderne med at realisere deres potentiale.”

Yderligere information

●      For mere information om Cornerstones samlede talent management-pakke, se www.cornerstoneondemand.com/products.

Om Electrolux

Electrolux er verdensleder inden for hvidevarer og har stor forbrugerindsigt. Vores produkter er udviklet i tæt samarbejde med professionelle brugere. Vi tilbyder gennemtænkt design, samt innovative og holdbare løsninger til privat og professionel brug med produkter som køleskabe, opvaskemaskiner, vaskemaskiner, ovne, støvsugere, aircondion-anlæg og små husholdningsapparater.

Under kendte mærker som  Electrolux, AEG, Zanussi, Frigidaire og Electrolux Grand Cuisine sælger virksomheden mere end 60 millioner produkter til forbrugere i mere end 150 lande hvert år. I 2015 havde Electrolux en omsætning på 124 mia. svenske kroner og omkring 58.000 medarbejdere.

Electrolux blev grundlagt i 1919. Der er hovedkontor i Stockholm og Electrolux’ aktie (ELUXb) er børsnoteret  på Nasdaq OMX Stockholm.

Om Cornerstone OnDemand

Cornerstone OnDemand (NASDAQ: CSOD) er verdensleder inden for cloud-baserede softwareløsninger til læring og talent management. Cornerstones løsninger hjælper virksomheder med at virkeliggøre en moderne medarbejderstabs potentiale. Lige fra rekruttering, ”onboarding”, læring og samarbejde til præstationsstyring, kompensation, planlægning når et job bliver ledigt, og analyseværktøjer – Cornerstone er skabt til at gøre det muligt at skabe kontinuerlig læring og udvikling, hvilket er fundamentalt for at både medarbejdere og virksomheder kan vokse.

Cornerstone er hjemmehørende i Santa Monica i Californien, og virksomhedens løsninger bruges af mere end 2.700 kunder verden over, hvilket omfatter 26,3 mio. brugere i 191 lande og på 42 sprog. For mere information om Cornerstone kan du besøge os på Twitter, Facebook og på vores blog.

www.cornerstoneondemand.co.uk

 

Mediekontact:

Camilla Tjellesen-Little

JustPR – Danmark

E-mail: camilla.tjellesen@justpr.dk

Tlf.: 5136 5340

Join 32+ million people who realise their potential using Cornerstone

Let's Talk